www.deloitte.dk
RENE NEGLE, SORTE TAL
Det er egentlig ret enkelt at blive revisor hos Deloitte - eller konsulent eller finansiel rådgiver for den sags skyld. Du skal have orden i tingene og så skal du være fagligt sublim. Det kan måske lyde en smule oldschool, men det er svært at påstå, at man kan hjælpe de største danske og internationale virksomheder med deres problemer, hvis ikke man samtidig ved lidt mere end alle andre. Derfor søger vi i Deloitte kun de bedste hoveder. For derefter at give dem frie hænder.

Hos Deloitte er der nemlig ingen regler for, hvad det kan ende med. Det er med andre ord dine evner der bestemmer. Og fra allerførste dag vil et team af kollegaer sørge for, at netop disse evner får størst mulig opmærksomhed. Din personlige karriereplan og din nærmeste leder vil løbende se til, at du er i faglig og personlig udvikling, og at du til enhver tid er i besiddelse af den dybeste faglige indsigt og den nyeste viden.

Vores kunder er under konstant forandring. Derfor er vi det også. Vi tænker os godt om og rykker hurtigt. Internt er vi kendetegnede ved en uformel tone. Det betyder, at vi siger tingene som de er - direkte, og uden omsvøb.

Det falder os derfor meget naturligt at sige - at vi glæder os til at møde dig.

Peter Leth,
HR Direktør
 
ALDERSFORDELING
KØNSFORDELING
KOMPETENCER
som uopfordret ansøgning