www.forca.dk
PENSIONSBRANCHENS MEST AMBITIØSE VIRKSOMHED
Forca leverer produkter og services til pensionsvirksomheder. Vores direkte kunder er pensionsvirksomheder, men mange af vores ydelser vedrører virksomhedernes kunder eller medlemmer - som pensionstagerne ofte kaldes. Forca rådgiver og servicerer ca. 440.000 medlemmer for PKA, Pædagogernes Pensionskasse og Lærernes Pension. Fra 2010 administrerer vi også FSP Pensions 17.000 medlemmer, og vi forventer at flere pensionsvirksomheder kommer til i fremtiden. Forca er ny i branchen og har netop holdt sin 2 års fødselsdag.

Forca tilbyder ikke selv pensionsordninger, men administrerer udelukkende andre pensionsvirksomheders ordninger. Det gør os til en helt unik virksomhed i den finansielle branche. Gennem en effektiv administration af pensionsordninger understøtter vi kundernes forretning, og vores arbejde bidrager til, at kunderne bevarer dens gode relationer til sine medlemmer og interessenter.

For at Forca kan fortsætte væksten, har vi brug for dygtige og ambitiøse medarbejdere. Vi råder over en bred vifte af special-kompetencer, primært aktuarer og forsikringsteknikere, it-specialister, økonomer, jurister og pensionsrådgivere. Vores 250 entusiastiske medarbejdere er ikke blot med til at sikre at en række back office og front office funktioner håndteres smidigt og effektivt - medarbejderne er også rygraden i den udvikling Forca i øjeblikket gennemgår. Som arbejdsplads er Forca kendetegnet ved sin flade struktur med teamwork og projektarbejde på tværs af funktioner som den primære arbejdsform for de fleste medarbejdere. Vi har defineret tre karriereveje i virksomheden: en leder-, projektleder- eller specialistkarriere.
 
ALDERSFORDELING
KØNSFORDELING
KOMPETENCER
som uopfordret ansøgning