Selvopfattelse
Entusiastisk, fri sjæl, spontan, eventyrlysten, udadvendt og munter.

Hvis du relaterer dig til Type 7, vil det være vigtigt for dig at være i gang med noget, sætte noget i gang og prøve mulighederne af. Du vil have et drive for at få noget fra hånden, komme videre og rummer en del rastløshed.

Når du er i balance, vil netop det at være i gang, opfindsom og positiv være med til at skabe noget epokegørende værdifuldt som ikke er set før og som netop kræver både iværksætteri og mod. Når du ikke er i balance vil netop det at være i gang, opfindsom og positiv virke flyvsk og usammenhængende. Du vil have tendens til at springe fra det ene ufuldstændige projekt til det andet og være mere optaget af dit næste projekt end at færdiggøre de nuværende.

Som kollega vil du være energisk og opsøgende med en tendens til at lege med dine egne projekter. Du være mere legende og eksperimenterende. Din utålmodighed er din ’motor’ men samtidig også din hæmsko, når ting kræver tid. Du kan sagtens nyde før du yder, og du kan have en tendens til at tro, at det som kommer er mere spændende end det, som du aktuelt måtte befinde dig i. Som kollega har du en tendens til at tale nedladende til dem, der ikke er så hurtige og dine måder at være sjov på kan have tendens til at gå over stregen.

Som chef vil du som regel have flere ideer end dine medarbejdere kan holde rede på, og efterhånden vænner de sig til, at du ofte lige selv skal sige tingene højt før du selv forstår, hvad du selv tænker. Når du er presset forventer du at medarbejderne kan køre selv, uden opfølgning eller kontrol. Du forventer at folk er positive og glade for deres arbejde – fordi du selv er. Du vil se det som helt naturligt, at du er chef, en slags genetisk betingelse, at du naturligvis er chef.

Klik på de forskellige typer og studér Enneagrammets 9 personlighedstyper nærmere.
Image Map




Har du gennemført testen, har du fået en indikation af, hvilken type(r) der passer på dig. Klik på typenummeret i Enneagram figuren i højre margin og læs din typebeskrivelse godt igennem, før du vælger din type.
Er du i tvivl om, hvilken type du tilhører, så kan det hjælpe at studere dine vinger, pile og triader. Husk, du er et væsentligt mere nuanceret menneske end din type beskriver, men du besidder nogle adfærdsmæssige kendetegn, der relaterer sig til mindst en af de 9 definerede typer. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i den beskrivelse, der er på de pågældende typer. Se testen som en indikator, og ikke et svar, da din ’dagsform’ sagtens kan påvirke de svar, du giver.
Du kan kun være én type, så klik på det typenummer, du mener beskriver dig bedst Og ved testresultat, tænk på din personlighed, da du var 16-18 år





Er du i gang med at skrive din karriereprofil eller har du færdiggjort den, så har du også et login

E-mail adresse:
Password: