Nogle gange lander vi i situationen, hvor vi ikke kan vente på, at jobbet finder os. Her er lidt gode råd og inspiration til dem, der på et tidspunkt indtager en mere aktiv rolle på jobmarkedet.

At søge et job er et salg, og et godt salg handler om indlevelse, god intuition og frem for alt mod til at kunne sige fra. Det handler om at være tro mod sig selv, og for mange ligger nøglen til et godt ’salg’ i en stor selvbevidsthed. Det er dig, det drejer sig om, og derfor er det også dig, der skal sætte agendaen i ansøgningen, på CV’et, i jobsamtalen og den efterfølgende korrespondance. En god sælger lytter ordren hjem. Klik ind på link’ne til højre og få inspiration fra et par af landets førende headhuntere.

 

  • Dit CV er dit udvidede visitkort. Beskriv dit karriereforløb kort og præcis, hvor du sondre mellem ’nice og need to know’

  • En uopfordret ansøgning er en ’direct mail’ til en person, der ikke forventer at høre fra netop dig.

  • Der findes ingen regler for, hvordan den bedste ansøgning skrives, men i grovsorteringen bliver der sjældent brugt mere end 30 sekunder på din ansøgning.

  • Det personlige salg handler om at bygge tillid op, og det gøres nu engang lettest, når man er tro mod sig selv.